Polterabend eller virksomhedsarrangement
Giv dine gæster, medarbejdere, kolleger, venner eller hvem du ønsker at overraske en oplevelse, de sent vil glemme.
Står du med et arrangement, hvor deltagerne skal op af stolene, hvor alle kan være med, og hvor I får en fælles oplevelse ud over det sædvanlige – så er vi klar til at hjælpe.
Med en undervisning i Jiu-Jitsu og selvforsvar får alle både fysisk aktivitet, underholdning og konkrete færdigheder, de kan tage med sig videre. Du kan trygt læne dig tilbage og vide, at dine deltagere er i gode og sikre hænder.
Vi står for hele undervisningen og sørger for en engagerende og aktiv session med masser af sjov, læring og gode grin – uanset om deltagerne er vant til at bevæge sig eller ej.
Du vælger selv, om arrangementet skal vare 1 eller 2 timer. Vi kan komme ud til jer i Aarhus-området, eller I kan holde det hos os i vores træningslokale, hvor vi kan huse op til 20 deltagere.
Vores arrangementer passer både til de unge, energiske fyre, der vil udfordres fysisk og prøve kræfter, og til grupper af kvinder, der ønsker at lære simple og effektive greb til at kunne forsvare sig selv.
Til virksomheder tilbyder vi desuden oplevelser, der styrker fællesskabet – perfekt til teambuilding eller projektgrupper, der skal hurtigt i gang med at samarbejde.
Intensiteten kan tilpasses efter ønske:
– vil I have tempo, sved på panden og høj puls?
– eller fokus på enkle teknikker, alle kan bruge – også i hverdags- eller festtøj?
Kontakt os på info@aarhusjiujitsu.dk
og fortæl, hvilken type arrangement I ønsker, hvor mange I forventer at være, samt tid og sted.
Vi vender hurtigt tilbage, så vi sammen kan aftale de praktiske detaljer – herunder pris.
