Medlemskab af Ju-Jitsu Danmark og graduering
For at deltage i visse arrangementer (f.eks. fællestræninger, kurser, sommerlejr) eller gå til graduering (prøve til nyt bælte) skal man være medlem af Ju-Jitsu Danmark under DJU.
Ju-Jitsu Danmark giver et solidt tilskud til disse arrangementer, sørger for dommer- og instruktøruddannelse, udarbejder pensum (prøvekrav) og alt det andet, der skal til for at have et grundlag for vores træning og udvikling. Dette støttes via Danmarks Idrætsforbund og her skal vi så være medlemmer.
Der er link nedenfor til indmelding og betaling.
Det koster 200,- kr om året at være medlem. Dette skal fornys hvert år i august måned.
Klubben betaler for en licensbog til registrering af f.eks. gradueringer eller deltagelse i kurser og træninger og er så din ejendom fremover.
For den enkelte graduering skal der betales 175,- kr for Kyu grader (hvidt til brunt bælte) og 600,- for Dan grader (sort bælte). Hertil kan komme transportudgifter for dommer(ne).
Disse udgifter dækkes af den enkelte deltager selv udover kontingent til klubben.
- Bestilling af medlemskab i Ju-Jitsu Danmark indtil 1. marts 2025 for nye medlemmer i Ju-Jitsu Danmark og helt indtil 1. juli 2025 allerede eksisterende medlemmer (dækkende august 2024- juli 2025)
- Bestilling af medlemskab i Ju-Jitsu Danmark efter 1. marts 2025 (dækkende marts 2025 - juli 2025)