Nyhedsbrev maj 2023 – Træning, graduering og sommerlejr

Hej

Træning
Vi fortsætter med træningen op til sommerferien helt frem til udgangen af juni måned. Ingen tvivl om, at det bliver endnu varmere at træne på et tidspunkt, når solen rigtig kommer frem. Så er der bare så meget mere sved, der kan forlade kroppen.

Graduering
Inden vi når så langt, at det bliver sommerferie, så har vi endnu en graduering i slutningen af juni. Vi skal fortsætte den gode stime med farver på bælterne. Den præcise dato følger senere. Trænerne vil tage i den kommende uge tage fat i dem, der er klar til graduering og aftale nærmere.
Der kommer en graduering igen på den anden side af sommerferien, så alle skal nok få muligheden over tid.

Sommerlejr
Invitation finder du på https://drive.google.com/file/d/1bc0-QXrx7mpKwrGHzvYMF7z18nN_93SF/view
Det er årets største begivenhed for os og vores forbund. Det starter søndag den 2. juli og slutter lørdag den 8. juli og afholdes i år i Bramming.
Deltagelse kan anbefales til alle, der overhovedet har tid og mulighed for at deltage. Man kan vælge at deltage hele ugen eller bare nogen dage. Der er masser af træning, oplevelser og socialt samvær. Træningen er indrettet, så der er noget for alle at lære og være med i.
Det er smartest at være i vores forbund for at deltage. Det koster 100 kr (halv pris fordi sæsonen normalt er fra august til august). Man kan deltage uden at melde sig ind i forbundet, men det koster en del ekstra. Forbundet yder tilskud til lejren og det skal komme medlemmerne til gode.
Rent praktisk kører vi tilmeldingen igennem klubben. Send en mail til vores mailadresse så snart som muligt og senest den 14. juni med din tilmelding. Prisen på lejren kan du se i invitationen og afhænger af, hvor meget du vil deltage.
Vi vil naturligvis arbejde på så meget samkørsel som muligt derned og hjem. Peter R. og Simon deltager i lejren, både som instruktører og deltagere.

Sæson plan
Udover træningen kan du finde information om vores andre aktiviteter på https://aarhusjiujitsu.dk/saesonplan/

DM i Ju-Jitsu.
For dem der har lyst og lejlighed til at se den mere konkurrence prægede udgave af Ju-Jitsu kan man tage til Ribe i den kommende weekend og gratis komme ind og se DM i Ju-Jitsu. Adressen er Ribe Fritidscenter, Sportsvej 8, 6760 Ribe. Starter med indmarch kl. 10 den 13. maj og kampstart kl. 10.15. Der er ca. 120 deltagere tilmeldt i alle aldersgrupper.

Følg med på internettet
Aarhus Jiu-jitsu
- Hjemmeside: https://aarhusjiujitsu.dk/
- Facebook https://www.facebook.com/AarhusJiuJitsu
Ju-Jitsu Danmark (vores forbund)
- Hjemmeside https://www.ju-jitsu.dk/
- Facebook side https://www.facebook.com/JuJitsuDanmark, Facebook gruppe https://www.facebook.com/groups/177986249398622

Vi ses på måtten

Mail er sendt bcc til alle medlemmer i Aarhus Jiu-Jitsu, så ingen andre kan se din mailadresse.

--
Med sportslig hilsen

Peter, Peter og Simon
Aarhus Jiu-Jitsu og Selvforsvar