Nyhedsbrev oktober 2021: Aarhus Jiu-Jitsu aktiviteter i de nærmeste måneder

Hej

Her kommer et par datoer til kalenderen. Bemærk at nogen af dem allerede er her i oktober!!
23. – 24. oktober: Skovlunde camp. Brasiliansk Jiu-Jitsu / gulvkamp. Instruktør Morten Mejsig, 2. Dan BJJ under Iran Mascarenhas.

Se invitation længere nede i mailen. Jeg tager derover, så der er mulighed for at køre med (vi deler kørselsudgifterne).

30. oktober: Opvisning og træning på Aarhus Kunsthal under udstillingen Go-Extreme.

Vi har fået muligheden for at vise og frem i Aarhus Kunsthal. Det vil ligne vores almindelige træning, bortset fra, at vi forhåbentlig kan interessere nogen fra publikum til at deltage. Der er således ikke krav til at du skal kunne en hel masse.

Det bliver fra kl. 11 - 13 i Aarhus Kunsthal, J.M. Mørks Gade 13, 8000 Aarhus C.

Har du lyst og tid til at være med, så tag fat i Simon. Vi skal helst være en 4 - 5 stykker på dagen.

14. december, Aarhus. Graduering for kyu grader i klubben.

Det er nu, vi begynder at se på, hvem der skal til prøve i december. Det kræver naturligvis, at man kommer til træning mindst en gang om ugen.
Mød op, så du også kan blive sat sammen med en makker, så I kan begynde at træne op.

--
Med sportslig hilsen

Simon Bank
Aarhus Jiu-Jitsu og Selvforsvar
Mob: 30 40 13 08