Nyhedsbrev oktober 2022: Super hold og graduering på vej

Hej

Vi er super glade for det hold, vi har til Jiu-jitsu. Vi har ikke før haft så mange medlemmer i Aarhus Jiu-Jitsu, som vi har nu. Der er masser af deltagere på måtten ved hver træning. Fedt!
Dem der kommer første gang oplever, efter hvad de fortæller, at de bliver trukket med ind i vores træning og føler sig velkomne. Der kommer nye næsten hver uge. Der er også et par stykker, der hver uge er inde og kigge på vores hjemmeside (https://aarhusjiujitsu.dk/)  og beder om praktiske oplysninger om, hvordan de starter hos os.
Det er rigtig motiverende for instruktørerne at se alle være aktive og i gang ved hver træning. Der er også en pæn stor hård kerne, der nu dukker op næsten til hver eneste træning. Det er selvfølgelig også en opfordring til, at alle vores medlemmer gør det. Det giver naturligvis mest udbytte af træningen, jo oftere du kommer.

Nu nærmer vi os tiden for at gå til graduering (prøve til næste bælte). Det vil sige, at vi som instruktører i de næste to uger vil tage fat i dem, som vi mener, vil nå at være klar til at gå til prøve i december måned. Så aftaler vi, hvordan graduering forløber og hvad den enkelte skal gøre for at blive klar.
Dato for graduering er ikke fastlagt endeligt endnu. Det bliver i december måned. Mere information følger, så snart vi har overblik over, hvor mange der skal op.
For dem der skal til graduering skal der udover træningen betales for gradueringen og ske indmeldelse i vores forbund (Ju-Jitsu Danmark), som udover at være garant for indholdet af vores gradueringer, også står for at uddanne dommere, gennemføre fællestræninger, sommerlejre, kurser og meget andet til fordel for os alle sammen. Det kommer der også mere information om.

Husk, at der er træning i den kommende uge (uge 42), selvom nogen måske vælger at holde noget efterårsferie.

Vi ses på måtten.

Mailen er sendt bcc til alle medlemmer af klubben. Ingen andre kan således se din mailadresse.

--
Med sportslig hilsen

Peter og Simon
Aarhus Jiu-Jitsu og Selvforsvar
Mob: 30 40 13 08