Nyhedsbrev - August 2026 - Sæsonstart, kontingent, bytur, logo mærker, random attack, kata/pensum kursus og mere

Sæsonstart

Vi starter den almindelige træning på tirsdag den 4. august. Vi ses til sædvanlig tid og sted på måtten tirsdag, torsdag og søndag.

Kontingent og Ju-Jitsu Danmark medlemskab

Snart (eller allerede) bliver der automatisk trukket kontingent for det næste halve år til klubben, så længe du står som "Active" på https://aarhusjudoklub.dk/teams/JiuJitsu. Hvis du ønsker at udmelde dig, sker det samme sted. Vi refunderer ikke kontingent, når det er trukket.

Derudover skal du betale for medlemskab af Ju-Jitsu Danmark for den kommende sæson. Det er vores landsforbund, som alle skal være medlem af. Det giver bl.a. mulighed for at gå til graduering (prøve), komme på kurser, træninger og sommerlejr i løbet af året.
Betaling sker på https://aarhusjudoklub.dk/events/forbunds-licens-over-15-ar-jiu-jitsu-545168. De 205 kroner dækker fra august 2026 til og med juli 2027.
Betal snarest muligt og senest 31. august 2026.

Bytur

Der er reserveret bord på https://restaurantbouillon.dk/ den 15. august kl. 17.30 til alle, der har lyst. Hvis du vil med (det vil du naturligvis gerne), så send besked til Simon senest den 10. august. Vi skal oplyse, hvor mange vi bliver. Efterfølgende bliver der socialt samvær et eller måske flere steder i Aarhus. Det bliver som sædvanlig for egen regning.

Aktiviteter indtil jul

Heldigvis er vi nu nået til perioden uden helligdage frem til juleferien, så nu er der mulighed for rigtig meget træning. Fordeling af trænere på de enkelte træningsdage finder du på https://kalendersiden.dk/embed/cKqgpSDFJQGG~22i7 (eller https://kalendersiden.dk/dl/cKqgpSDFJQGG~22i7.pdf, hvis du vil have en .pdf udgave). Ret til ændringer forbeholdes.

Aktivitetsplanen for øvrige ting finder du på https://aarhusjiujitsu.dk/saesonplan-2026/. Sæt allerede nu kryds i weekenden 3. og 4. oktober. Det er kata kursus, som alle med 5. kyu (gult bælte) og opefter skal deltage i og alle er velkomne til.

Random Attack

er en ny konkurrenceform, som vi er nogen stykker, der arbejder på at indføre i Danmark. Kort fortalt foregår det på måtten, hvor man skal forsvare sig mod forskellige angreb tilfældigt udvalgt. Dommere giver point efter udførelse og vinder af den enkelte match udpeges. Alle reglerne finder du på https://aarhusjiujitsu.dk/wp-content/uploads/Random-Attack-31_07_26.pdf.
Du kan melde dig ind i Facebook gruppen https://www.facebook.com/groups/1073002281957030/, hvis du vil have direkte besked, når der kommer opdatering eller et stævne. Vi vil være super gode til det.
Mere information følger.

Logo mærker

Vi har fået fremstillet et logo mærke til at sy på gi'en. I august måned kan du få op til 3 stykker gratis som medlem af Aarhus Jiu-Jitsu. Du skal blot love, at det bliver syet på din(e) gi('er). Henvend dig til Simon for at få det(m) udleveret. Der er ikke påsyning med i aftalen.

Logo tøj

Der er mulighed for at købe træningstøj og andre ting med vores logo på via https://budoxperten.dk/gaa-til-shoppen/2062-aarhus-jiu-jitsu/

Selvforsvar for kvinder

kursus kører igen fra den 27. august og 12 gange over lige så mange uger. Vær med til at sprede budskabet blandt dine kvindelige bekendte eller del opslaget på Facebook. Du finder mere information om hele forløbet på https://aarhusjiujitsu.dk/selvforsvarskursus-for-kvinder/

Sommertræning

Der har i denne sommer igen været masser af deltagere til sommertræning, så dojo'en har været holdt varm og svedig. Vi har arbejdet med knivangreb, stav (forsvar mod og med), nedtagninger, kast, modkast og kombinationer og meget mere. Vi gør det igen næste sommer, så du ikke skal gå og kede dig derhjemme.

Sommerlejr

En uge i Højer med et super godt vejr til at være både indenfor og træne og udenfor til at hygge gav gode betingelser for årets sommerlejr. Selve skolen var suer indrettet til vores formål med senge pladser til alle, masser af god mad og stor dojo med gode instruktører.
Vi var 2 aktive deltagere fra Aarhus. Mindre end sædvanligt, så det kan du være med til at rette op på til næste år!
Næste år bliver i uge 27 og sandsynligvis afholdt på Sjælland. Du kan således allerede nu sætte kryds i kalenderen for at være med.