Nyhedsbrev - Januar 2026 - Sæsonstart med en nyhed, instruktører, Bytur, Kata- og fællestræning(er), Medlemskab af Ju-Jitsu Danmark og Sommerlejr
Sæsonstart med en nyhed
Vi starter træningen tirsdag den 6. januar kl. 18.15. Vi glæder os til igen at se masser af aktive deltagere på måtten. Det er det sædvanlige sted, så du kan sagtens finde derhen.
Nu tilbyder vi også træning om søndagen. For at gøre det nemt for dig, er det samme tidspunkt og sted som tirsdag og torsdag. Kontingentet forbliver det samme, og du får 50% mere træning.
Træningen er naturligvis for alle, der vil. Så nu kan du få tre træninger om ugen, eller du kan få træning nummer to, hvis du ellers ikke har kunnet hver tirsdag eller torsdag.
Instruktører
Peter B har tirsdagene og Simon har torsdagene og søndagene. Midt i sæsonen overtager Peter R tirsdagene og Valerii torsdagene. Du finder oversigt over instruktør fordelingen på Træneroversigten.
Graduering
Den 24. januar kl. 12 har vi graduering for 2 personer til blåt bælte. Mød op og vær med til at opmuntre og heppe undervejs.
Bytur i Aarhus
Den 28. februar tager vi en tur i byen. det er for alle, der har tid og lyst. Vi finder et sted at få noget at spise og derefter tager vi som lidt rundt i byen. Det hele er som sædvanlig på egen regning.
Regn med at vi starter omkring ved 18-tiden og slutter, når de sidste går hjem. Der bliver mulighed for at overnatte i Dojo'en, hvis man har for langt hjem.
Skriv til info@aarhusjiujitsu.dk og meld dig til allerede nu. Mere information om sted følger, når vi har det hele på plads.
Kata- og inspirationstræning
Afholdes den 7. og 8. marts. Lokation følger, så snart vi ved det.
Lørdag er til kata undervisning. Primært Ebo-no kata som er del af pensum til orange bælte (4. kyu) og opefter.
Søndagen bliver med inspirationstræning for alle. Der bliver indhold til din graduering.
Der er al grund til at melde sig til, udover, at det er et pligt kursus for alle, der forventer at skulle til graduering. Alle får noget med hjem i posen.
Tilmelding sker på DJUportalen, når det er klart. Bemærk at du skal melde dig til hver dag enkeltvis og husk også tilmelding til forplejning.
Husk at vi er med i Aarhus Judo Klub, når du skal finde dig selv ved tilmelding.
Hvis det er første gang, du skal med på en lejr, er der praktisk information at finde på praktisk information om lejre.
Sommerlejr
I 2026 bliver sommerlejren igen afholdt i uge 27. Det bliver igen i år en stor begivenhed med masser af træning, socialt samvær, aktiviteter og andet sjov.
Sæt kryds over hele ugen allerede nu, så du ikke ved en fejl kommer til at lægge noget andet pjat i den uge.
Invitation og information om sted kommer ud, så snart vi har det.
Medlemskab af Ju-Jitsu Danmark.
For at deltage i ovenstående skal du være medlem af Ju-Jitsu Danmark.
Det bliver du ved at tilmelde dig på Ju-Jitsu indmeldelse hvis du ikke allerede har gjort det.
Alle aktive i Aarhus Jiu-Jitsu skal være medlem, som vi tidligere har skrevet om! Det gælder også dig.
Få det nu gjort, så det er på plads for alle, inden vi når slutningen af januar.
Transport til arrangementer
For alle arrangementer søger vi at gøre så meget i fælles transport som muligt for både økonomien og naturens skyld. Når vi har overblik over, hvor mange der skal med, finder vi ud af fælles kørsel ud og hjem igen.
Selvforsvar for kvinder
Vi starter et nyt hold med træning hver torsdag 16.30 til 18.00 fra den 29. januar, som kører frem til april måned. Holdet blev sidste gang fyldt op i løbet af ingen tid.
Med sportslig hilsen
Peter, Peter, Valerii og Simon
Aarhus Jiu-Jitsu og Selvforsvar
