Nyhedsbrev - Marts 2026 - Træning, Påske, Graduering, MAAS fællestræning, Bytur, Sommerlejr

Træning

Hvis det nu skulle være smuttet for en enkelt, så er det godt lige at få gentaget, at vi er i gang med træningen efter jul og nytår :-). Det er både tirsdag, torsdag og søndag. der er således masser af muligheder for at vise instruktørerne, at du aktivt træner på og bl.a. gør dig klar til at gå til graduering 🙂

Påske

Der er træning både tirsdag i påskeugen (tirsdag den 31. marts) og påskedag (søndag den 5. april). Skærtorsdag er der ingen træning.

Graduering

Vi holder graduering ultimo juni for grader op til 3. kyu (grønt bælte). Kandidater vil bliver kontaktet i de kommende uger og sat i gang med den specifikke træning. Grader fra 2. kyu og opefter håndteres særskilt på grund af krav om eksterne dommere. Den konkrete dato meldes ud, så snart vi har planlagt.

MAAS Fællestræning

Afholdes i Humlebæk den 15 - 17 maj (dagen efter Kristi Himmelfartsdag). Det er ny fællestræning i et andet forbund., som vi ikke har prøvet før. Vi kender dog nogen af instruktørerne fra andre steder. Mere information. Vi tager fra Aarhus 15. maj ca. kl. 12 og er hjemme 17. maj omkring kl. 16. Pris for træning og forplejning er 600 kr.
Meld dig til ved at skrive til vores mail adresse. Så laver vi en klubtilmelding. Simon tager i hvert fald med.
Når vi ved, hvem der vil med, så finder vi ud af transport.

Bytur

Bliver midt i juni som sædvanligt. Hvis nogen har gode forslag til aktivitet eller spisested, så sig til.

Sommerlejr

Afholdes 28. juni. – 4. juli på Højer Efterskole. Årets største fest og træningskomsammen. Du skal med! (ingen træning i vores egen Dojo i den uge).
Meld dig til på djuportalen allerede i dag.