Praktiske informationer

Skriv dit navn og mailadresse nedenfor og få tilsendt information om, hvordan du starter i Aarhus Jiu-Jitsu. Vi gemmer ikke dit navn eller din mailadresse i nogen central database.

Vi træner tirsdag og torsdag kl. 18.15 - 20.00.


    Dette bekræfter, at du er et menneske (og ikke en af de mange irriterende robotter på internettet 🙂 )

    Vi sender en mail til dig med information om vores træningsadresse, hvad du har brug for af træningstøj, træningstider og så videre. Bemærk, at vi i Jiu-Jitsu kun optager medlemmer over 16 år.

    Træningslokalet finder du på Finlandsgade 25, 8200 Aarhus N.. Gå eller kør ind i gården på den første parkeringsplads. Så er vores indgang ovre i hjørnet oppe af trappen.

    Vores træning tager sit udgangspunkt i Japansk Jiu-Jitsu, som primært fokuserer på selvforsvar. Vores instruktører har alle trænet andre kampsporter, såsom aikido, karate, judo og Brasiliansk Jiu-Jitsu, så der er masser af inspiration fra disse også.
    Begyndere og øvede træner på samme tid. Det giver begyndere muligheden for at få en masse hjælp til at starte på. Du behøver ikke at have trænet kampsport eller dyrket motion før. Vi tager tingene i det tempo, du har brug for til en start.

    Du skal bare dukke op og prøve. Vi står klar til at modtage og hjælpe dig i gang hver tirsdag og torsdag fra kl. 18.00.

    Til at starte i Aarhus Jiu-Jitsu skal du ikke have så meget udstyr, bare medbring en gammel joggingdragt uden lynlåse eller et par joggingbukser og en, helst langærmet, trøje eller t-shirt til at træne i. Det kan du bruge de første gratis prøveaftener. Håndklæde, sæbe og hvad du ellers vil bruge efter træning er også en god idé.

    Aarhus Jiu-Jitsu er lokaliseret i en fælles Dojo med andre japanske Kampsportsgrene, Judo og Aikido, hvor vi alle hjælper hinanden på tværs for at fremme den Japanske kampsportskultur.

    Meld dig ind her. Ikke nødvendigt for prøvetimer.
    Vi glæder os til at se dig på måtten.

    Instruktør teamet