Anskaf udstyr
Der er mange steder både på nettet og IRL (i det virkelige liv), hvor du kan købe kampsportsudstyr. Aarhus Jiu-Jitsu har ingen præferencer for, hvor du skal købe.
Køb en gi, der er enten til Jiu-Jitsu eller Judo. Gier til andre stilarter holder ikke så længe til at blive revet og trukket i.
Vi vil anbefale, at du prøver din gi (den hvide træningsdragt), før du køber den. Det kan du i Budoeksperten (Egsagervej 5, 8230 Åbyhøj).
En fornuftig begynder gi til en fornuftig penge er Mizuno Kodomo judo gi junior - hvid (den findes i alle størrelse, selvom der står Junior 🙂 ).
Størrelsen er din højde i cm. Findes med 10 cm spring. Køb størrelsen større, så hvis du er 181 cm høj, så køb en størrelse 190.
Klubben kan købe udstyr fra Budoeksperten med 20% rabat. Det vil vi naturligvis gerne lade gå videre til medlemmerne.
Find ud af, hvad du gerne vil have og send en mail til info@aarhusjiujitsu.dk med besked om præcis, hvad du gerne vil have købt. Husk også navn på dig selv.
Så køber vi ind til (oftest) næste træningsaften. Du betaler, når du får udleveret.
Du kan også købe udstyr via følgende (ingen rabat):
- Nippon sport
- Budoland
- Fit4fight
- Fightersport
Og der er masser af andre steder. Du kan også købe brugt på f.eks. DBA.
Første gang du vasker din gi, kryber den ca. 5% i størrelse. Hvis du koger og tørretumbler den, er det ca. 7 - 8%. Derefter kryber den ikke meget i størrelse fremover.